Københavnske Advokaters Retshjælp

Københavnske Advokaters Retshjælp Yder gratis juridisk rådgivning for alle.
Der er åbent for personlig henvendelse tirsdag og torsdag mellem kl. 17.00 - 19.00. 

Yderligere information:

Københavnske Advokaters Retshjælp
"Kringelgangen"
Gråbrødretorv 17
1154 København K 

Retshjælp

Som advokat følger der en social forpligtelse overfor de medmennesker, der ikke har midler til at betale for juridisk rådgivning. Allerede i 1902 blev der i Folketinget nedsat et udvalg om, at en beskikket advokat "uden særligt Vederlag" skulle være forpligtet til at "vejlede ubemidlede, der henvises til ham, med hensyn til Forhold som de ønske gjorte til Genstand for Sag ved den Ret, for hvilken han er antaget, derunder navnlig til at affatte og indgive forligsklage og Ansøgning om fri Proces". Forslaget blev efter flere forhandlinger og ændringer ophøjet til lov i 1906.

Ved retsplejelovens vedtagelse i 1917 blev forholdene for ubemidlede betydeligt forbedret. Således blev der i loven indført et kapitel om fri proces. Selvom persongruppen og sagsområderne var snævert begrænset, indebar ændringen, at retshjælpens funktion nu også rakte ind i retssalene. Gennem de følgende år blev sagsområderne, der kunne falde inde under fri procesreglerne stadig udvidet. I dag er betingelserne for fri proces:

1. Rimelige grund til at føre proces
 
2. Kan ikke uden at lide væsentligt afsavn betale sags-omkostningerne. 

Gennem alle årene har det hele tiden vist sig, at der har været et konstant behov for retshjælpsordninger. Dette selvom, at der der gælder en lang muligheder for fri proces.

Selvom det ikke længere pålægges advokaterne en pligt at yde gratis retshjælp, har advokat Ole Erlich-Eriksen ønsket at opretholde denne ånd, og er derfor tilknyttet etablerede retshjælpsordninger.

Advokat Ole Erlich-Eriksen er således tilknyttet som rådgiver i Købehavnske Advokaters Retshjælp.