Retshjælp

Allerede i 1902 blev der i Folketinget nedsat et udvalg om, at en beskikket advokat “uden særligt Vederlag” skulle være forpligtet til at “vejlede ubemidlede, der henvises til ham, med hensyn til Forhold som de ønske gjorte til Genstand for Sag ved den Ret, for hvilken han er antaget, derunder navnlig til at affatte og indgive forligsklage og Ansøgning om fri Proces”. Forslaget blev efter flere forhandlinger og ændringer ophøjet til lov i 1906.

Ved retsplejelovens vedtagelse i 1917 blev forholdene for ubemidlede betydeligt forbedret. Således blev der i loven indført et kapitel om fri proces. Selvom persongruppen og sagsområderne var snævert begrænsede, indebar ændringen, at retshjælpens funktion nu også rakte ind i retssalene. I de følgende år blev sagsområderne, der kunne falde ind under fri procesreglerne, stadig udvidet. I dag er betingelserne for fri proces:

  1. Rimelig grund til at føre proces
  2. Kan ikke uden at lide væsentligt afsavn betale sagsomkostningerne.

Gennem årene har det gennemgående vist sig, at der har været et konstant behov for retshjælpsordninger. Dette selvom der gælder en lang række muligheder for fri proces.

Selvom der ikke længere pålægges advokaterne en pligt at yde gratis retshjælp, har advokat Ole Erlich-Eriksen samt advokat Kirsten Bordinggaard ønsket at opretholde denne ånd og er derfor tilknyttet etablerede retshjælpsordninger.

Begge advokater er således tilknyttet som rådgivere og medlem af forretningsudvalget i Københavnske Advokaters Retshjælp.

Gå til Københavnske Advokaters Retshjælps hjemmeside >>